Virksomhedsbesøg ved Bach & Pedersen Fragt A/S

Oprettet af admin8940
Kategori:

Transportminister Ole Birk Olesen og folketingskandidat Jens Meilvang var mandag d. 27. maj på virksomhedsbesøg ved Bach & Pedersen Fragt A/S og TLDK i Randers.

Temaet for besøget var primært fremkommeligheden i Østjylland og erhvervstiltag rettet mod transportsektoren.

Østjyske virksomheder spilder meget tid på at holde i kø, og for en virksomhed som Bach & Pedersen Fragt A/S koster det rigtig mange penge hvert år.

Derfor er direktøren for Bach & Pedersen Fragt A/S, Torben Bach, glad for, at der nu er konkrete planer for udvidelse af E45. Det at vores biler holder i kø hver dag er udover et økonomisk tab også en daglig irritation for vores chauffører. Nu er der en plan for udvidelse af E45, og det er vi glade for i branchen.

Jens Meilvang, lokal folketingskandidat for Liberal Alliance, udtaler – Jeg møder borgere hver dag, der er afhængige af E45 til og fra arbejde. Jeg mener, at det er helt rigtigt, at der kommer fokus på en udvidelse. Jeg har det sådan, at de borgere der hver dag pendler til og fra arbejde på E45 er folk, der bidrager positivt til vores samfund. De skal have de bedste vilkår. Det kan ikke passe, at de skal bruge deres kostbare tid på at holde i kø. Derfor håber jeg meget på, at vi kan gå i gang med første etape på E45 i den næste valgperiode – og meget gerne opstarte forarbejdet til en ekstra bro over Randers Fjord.

Transportminister Ole Birk Olesen udtaler – Når jeg besøger en transportvirksomhed som Bach & Pedersen Fragt A/S og TLDK i Randers, så understreger det, at vores transportudspil er helt rigtigt. Danske fragtvirksomheder og privatbilister bruger alt for meget tid på at holde i kø. Tid som er et økonomisk tab for danske virksomheder.

Mødet sluttede med en dialog om en ekstra bro over Randers Fjord. Der blev vendt muligheder for hvordan kommunen og staten sammen kunne udføre sådan et projekt.